Udlandsnyt

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 


Author: Hans Henrik Holfelt

I SDF er der ingen der ved hvor mange medaljer danske autorer hvert år hiver hjem internationalt, eller hvem der gør det. Faktisk ved de knap 1100 medlemmer heller ikke hvor mange præmier danskere opnår hvert år.

Jeg synes det er interessant at publicere dette og give medlemmer mulighed for at få øjnene op for at der faktisk er nogle muligheder for personlig udvikling og ære, udover regionale saloner og Den NATIONALE.

Jeg har foreslået bestyrelsen at vi laver om på denne manglende information og har fået grønt lys til at starte på en ’frisk’.

Helt elementært er det nu rart at vide omfanget af medaljer af enhver art, FIAP, SPA, GPU, salon, mm. Men ikke diplomer, ellers bliver det alt for omfattende.

Desuden er målet at denne del af aktiviteterne kommer frem i det åbne og bliver en del af det årlige landsmøde, og at vi med tiden kan få en grundlæggende accept af at det er en god ting at deltage og det er flot at få medaljer internationalt.

Det betyder også at der påtænkes en eller anden form for anerkendelse/erkendtlighed fra SDF i forbindelse med Landsmøder, præcist hvad, hvordan etc. er ikke fastlagt endnu.

Skæringsdato for din indberetning vil være 1. oktober, så det kan nå at komme med på landsmødet.

Du skal blot oprette et excel skema (navngiv det med Fornavn_Efternavn_Medaljer 2016)

Regnearket skal indeholde patronage nummer, salon/circuit navn, billedtitel og medalje art, og send det blot til udland@sdf.dk

Der er nogen der har hevet mange medaljer hjem og andre blot nogle få, det skyldes naturligvis talent og også indsatser. Der bliver dog ikke tale om at man får en 1. plads for flest medaljer, det er for talentløst. Der vil være flere faktorer der har indflydelse på SDF Udlands valg af placering på skamlen - og det er nok ikke det samme år efter år, også for at oppebære lidt spænding.

De fleste vil nok blive forundret over hvor mange medaljer der lander i Danmark.

Det er velkendt at man i f.eks. England, Irland Frankrig, Italien m.m. er stolte over vindere og det skal vi igen være i SDF og det begynder med dette tiltag.

Venlig hilsen 
Finn

Social Share