Downstairs Fotografisk Workshop fylder 30 år

Downstairs Fotografisk Workshop fylder 30 år, og det fejrer vi med åbent hus lørdag d. 15. juni mellem kl. 13.00 og 17.00.

 

Arrangementet afholdes i klubbens lokaler på Østbanegade 13, kld., 2100 København Ø. Her byder vi på et glas vin, øl, vand, pølser fra grill og kaffe med kagemand. Undervejs vil der være livemusik med guitarist Karsten Krauss.

Kl. 13.30 vil der være fernisering på en fotoudstilling, med åbningstale af formand Mads Henriksen. På udstillingen vil vi vise et bredt udsnit af medlemmernes billeder.

Vi glæder os til at se dig, og du er meget velkommen til at invitere venner og familie med.

Med venlig hilsen

Downstairs Fotografisk Workshop
Jubilæumsudvalget

Social Share