JYSKE mesterskaber 2019

Fotograf: Erik Holmgaard Titel: Young love
   Så er registrering af indsendte fotos til JYSKE mesterskaber 2019 afsluttet.

Der er 123 fotografer, som har indsendt ca. 570 fotos på print og ca. 1.000 fotos som digitale filer, så der venter de tre dommere en stor opgave med at udvælge de bedste billeder i hver kategori.


De tre dommere i 2019 er:


Bjarne Meldgaard er fhv. leder af Danmarks Fotomuseum i Herning igennem 23 år. Bjarne Meldgaard har været kurator og arrangør på over 100 fotoudstillinger med nationale og internationale fotografer på Danmarks Fotomuseum.


Michael Brøsch har fotograferet seriøst i knap 40 år og deltaget i et hav af udstillinger. Han er antaget adskillige gange på censurerede kunstudstillinger, senest flere antagelser på "Til kanten", den censurerede fotoudstilling 2018.


Poul Chr. Jensen er medlem af Odense Fotografiske Amatørklub, hvor han har fotograferet og været aktiv i bestyrelsesarbejdet i mange år. Hans fotografiske favoritter er landskab og streetphoto. Han blev Fynsmester i 2017, med billeder fra Nepal og landskabsbilleder fra Fyn.


Årets afvikling af konkurrencen med tilhørende udstilling foregår i år i Silkeborg på:


Medborgerhuset
Bindslevs Plads 5
8600 Silkeborg

Udstillingen åbner lørdag den 6. april kl. 10 med dommergennemgang og afsluttes kl. 15.


Efter dommergennemgang og uddeling af præmier samt kåring af årets fotograf m v. vil pressefotograf Carsten Ingemann vise billeder og fortælle historier fra "Ingemannsland".


Vi byder alle deltagerne velkommen og håber på en god dag i fotografiets tegn.
Fotoklubben FOCUS, Silkeborg

Social Share