Ny Zhiyun Crane 3 LAB

hiyuns nyeste professionelle stabilisator, Crane 3 LAB,

er i stand til at stabilisere kameraudstyr med en vægt på op til imponerende 4,5 kg og har et greb, der gør den mindre belastende at bruge. Hurtigere indstilling og understøttelse af eksterne zoom- og fokusmotorer er andre vigtige nyheder.

Den nye håndholdte kamerastabilisator Zhiyun Crabe 3 LAB løfter bogstaveligt talt filmoptagelsen til et nyt niveau. Selskabets nyeste flagskib er ikke kun i stand til at håndtere et professionelt kameraudstyr med en vægt på 4,5 kg (godt et kilo mere end forgængeren Crane 2), dens L-formede design har også et ergonomisk, gummibelagt håndgreb, som gør det muligt at optage fra lave vinkler uden at belaste arme og håndled. Det er en stor fordel, især når man skyder med tungt udstyr.

Hvis du foretrækker at skyde fra et højere perspektiv, er det let at dreje håndtaget til en traditionel opretstående position. Et medfølgende mini-stativ kan også monteres på undersiden, så stabilisatoren kan holdes med to hænder og dermed sikrer endnu bedre stabilitet.

Med Crane 3 LAB kan brugeren nemt finde den bedste arbejdsstilling til alle slags filmoptagelser, uanset om den bruges til lette systemkameraer eller professionelle spejlreflekskameraer med lysstærke og tunge zoomobjektiver.

Stærk og holdbar

Motorerne af høj kvalitet er blevet yderligere forbedret i forhold til Crane 2. Udover at være dobbelt så stærke, 1,5 gange hurtigere og kan håndtere tungere kameraudstyr (4,5 kilo mod forgængerens 3,2 kilo), er motorerne også tydeligt mere lydsvage. De kraftige, genopladelige batterier gør, at stabilisatoren kan fungere i op til 7,5 timer, og de er de samme, som benyttes i Crane og Crane 2. Batterierne kan oplades på kun fire timer via stabilisatorens USB-port.

Hurtig og nem afbalancering

Crane 3 LAB har et nyt balanceringssystem med en lås på hver akse. Det giver dig mulighed for at låse en bestemt akse, mens du balancerer via en anden, hvilket gør den nemmere at bruge. Desuden kan den aktuelle indstilling gemmes, så du hurtigt kan begynde at optage, næste gang du vil bruge stabilisatoren.

Understøttelse af følgefokus og zoom-motorer

Den intuitive brugerflade er inspireret fra joysticks i et fly. Håndtaget er udstyret med lettilgængelige, direkte knapper og justeringshjul samt et klart OLED-display, der viser forbindelsesstatus, batteriniveau, stabilisatorfunktion og flere kameraindstillinger, hvilket giver fuld kontrol over alle detaljerne under optagelsen. Desuden understøtter Crane 3 LAB både følgefokus- og zoom-motorer fra Zhiyun (tilbehør) og er udstyret med separate hjul til at styre disse funktioner. Motorerne tilsluttes via USB-stik i et modul under kameraholderen.

Brug din smartphone som monitor og bevægelsessensor

Med Crane 3 LAB er det muligt at oprette en trådløs forbindelse til en smartphone og bruge denne som en avanceret styreenhed. Med trådløs video i Full HD (1080p) fungerer telefonen som en rigtig monitor, der hjælper dig med at komponere billedet og få overblik over de vigtige indstillinger. Desuden kan du bruge telefonen som bevægelsessensor til at fjernstyre stabilisatorens bevægelser uden tidsforsinkelse.

Go-funktion til action

Med et enkelt tryk på knappen Go er kameraet og stabilisatoren klar til at optage ekstreme action-scener. Her frigives det fulde potentiale af alle motorerne til at kunne følge hurtige bevægelser som at løbe eller skyde fra en kørende bil, cykel osv. Med Go-funktionen kan du skabe de actionfyldte scener, du ønsker!

Ved hjælp af ZY PLAY-appen (tilgængelig til iPhone og Android) understøtter Crane 3 LAB endnu flere avancerede funktioner som eksempelvis Panorama, Focus Timelapse, Motion Timelapse og Long Exposure Timelapse.

Pris og levering:

Zhiyun Crane 3 LAB kan leveres I begyndelsen af januar.

Pris: 7599 kroner

Vigtige funktioner

3-akset motoriseret billedstabilisering, der kan klare udstyr op til 4,5 kg
Understøtter eksterne følgefokus- og zoommotorer (tilbehør)
Brug en smartphone som en trådløs monitor og bevægelsessensor
Vælg mellem to positioner; oprejst position eller ergonomisk underhåndsposition
Brugervenligt kontrolpanel med direkte knapper, justeringshjul og OLED-display
Hurtigere og lettere afbalancering med individuelt låsbare akser
Go-funktion for maksimal stabilisatorhastighed, når du optager action-scener
7,5 timers driftstid med de indbyggede genopladelige batterier
Udvidede funktioner med ZY Play-app’en

Specifikationer

Type: 3-akslet kamera-stabilisator (gimbal)
Vinkelområde vipning: 273°
Vinkelområde panorering: 360°
Vinkelområde rulning: 360°
Anbefalet kameravægt: Maksimal 4,5 kg
Driftstid per opladning: Omkring 7,5 timer
Batteritype: 2x Lithium-ion-batterier, type 18650 (hver på 2600 mAh)
Opladningstid: 4 timer
Temperaturområde: -10 - +45°C
Dimensioner: 205 x 366 x 331 mm
Vægt: 1880 g

Særlige funktioner:Go-funktion til actionmotiver. Trådløs forbindelse til smartphone. Ekstra funktioner med ZY Play app (Android & iOS): Panorama, Focus Timelapse, Motion Timelapse, Long Exposure Timelapse og mere.
Øvrige: Kontrolpanel med OLED-skærm, genvejstaster og justeringshjul. Evne til at bruge en smartphone som trådløs monitor og bevægelsessensor. Understøttelse af Zhiyun eksterne følgefokus- og zoommotorer.

Inkluderet tilbehør:Quick Start brugermanual, mini-stativ, genopladelige batterier, oplader, USB Micro-kabel, USB Micro til USB-C adapter, HDMI-kabel.

Ser mere på focus nordic's hjemmeside, klik her

 

Social Share