Canon EOS R5 og R6

Stjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktivStjerne inaktiv
 

Canon har lanceret EOS R5 og EOS R6, to avancerede fullframe-, spejlløse kameraer i det revolutionerende EOS R-system, der bygger på den fremtidssikrede RF-fatning.

Det avancerede EOS R5 leverer stillbilleder med 45 megapixel opløsning ved op til 20 billeder/sek.1 og er det første fullframe-, spejlløse kamera nogensinde, der kan optage 8K RAW ved op til 29,97 fps internt og 4K op til 120p.

EOS R6 er perfekt til entusiaster og professionelle, der skifter til spejlløs fotografering, og som er på udkig efter flere muligheder. Det nye EOS R6 tager stillbilleder med 20,1 megapixel opløsning ved op til 20 billeder/sek.1, forbløffende 4K-video op til 60p og Full HD ved op til 120p. Intet andet kamera kommer i nærheden af EOS R5's og EOS R6's hastighed og opløsning.

Nytænkning af professionel, spejlløs fotografering

En næstegenerations CMOS-sensorteknologi i kombination med højtydende RF-objektiver giver brugere mulighed for at fange endnu flere detaljer ved brancheførende hastigheder. EOS R5 og EOS R6 kan optage op til 20 billeder/sek.1 fuldstændigt lydløst med den elektroniske lukker og med fuld autoeksponerings- (AE) og autofokus- (AF) sporing. Fotografer kan nemt fastholde action-scener, både som stillbilleder og video, i exceptionel kvalitet, uanset hvor de befinder sig, og uden at forstyrre motivet. Det mekaniske lukkergardin leverer også hurtige kontinuerlige optagelseshastigheder op til 12 billeder/sek.1.

EOS R5 og EOS R6 har In-Body Image Stabilisation (IBIS) – en 5-akset billedstabilisering, der kan opleves for første gang i EOS-serien, og som kan benyttes sammen med alle objektivtyper. Denne teknologi er designet til at arbejde sammen med RF-objektivernes billedstabiliseringssystem og er udviklet, så RF-objektiver og sensoren arbejder sammen om at rette op på hældning og drejning, hvor sensoren retter op på X-Y- og rulningsbevægelser. Dette intelligente stabiliseringssystem korrigerer ved op til utrolige 8 stop2 – verdens bedste billedstabilisering2 – hvilket giver større kreativitet, når man optager stillbilleder ved lave lukkertider eller videoer uden stativ.


RF-fatningens store diameter sørger for, at lyset når helt ud til hjørnerne af sensoren, selv med sensorbevægelsen, der blev indført i den indbyggede billedstabilisering. Fatningens 54mm store diameter gør, at RF-objektiver kan designes med større billedcirkler, hvormed det indbyggede billedstabiliseringssystem får større bevægelsesfrihed. Det betyder, at visse RF-objektiver uden billedstabilisering, som RF 85mm F1.2L USM eller RF 28-70mm F2L USM, også kan nå op på op til 8 stops2 billedstabilisering.


Brugere af EF-objektiver vil opleve en forbedret IS-ydeevne, eftersom den indbyggede billedstabilisering arbejder sammen med EF IS-objektiver for at lave rulnings- og X-Y-korrektion. Selv EF-objektiver uden billedstabilisering vil drage fordel af den 5-aksede korrektion fra EOS R5's og EOS R6's indbyggede billedstabilisering.

Altid skarp

DIGIC X-processorteknologien er hjertet i EOS R5 og EOS R6 – den samme teknologi, som findes i det eftertragtede EOS-1D X Mark III – og understøtter den anerkendte, næstegenerations Dual Pixel CMOS AF II, hvilket skubber hastigheder og driftssikkerhed til hidtil usete niveauer. Verdens hurtigste AF opnår fokus på blot 0,053 sekunder. EOS R5 kan fokusere ved lysniveauer helt ned til -6EV5, og EOS R6 er det første EOS-kamera med en mindste EV-værdi på -6,5EV4,5. Denne utroligt nøjagtige AF er effektiv, selv under optagelsesforhold med svagt lys eller lav kontrast.

iTR AF X AF-systemet er blevet programmeret til at bruge deep learning kunstig intelligens (AI), og ansigts-/øjeregistrering sørger for, at motiver forbliver i skarp fokus og har en lille dybdeskarphed, selv når de bevæger sig uforudsigeligt. Selv om en person vender sig bort i et øjeblik, fortsætter kameraerne med at spore hovedet.

Den avancerede sporingsteknologi er gjort muligt af deep learning-algoritmer, der genkender menneskers ansigter og øjne, og den kan nu også spore katte, hunde og fugle ved både stillbilled- og filmoptagelser. EOS R5 og EOS R6 opretholder utrolig nøjagtig fokusering og sporing, uanset motivets størrelse, stilling og ansigtets position eller retning, hvilket hjælper brugerne med at optage selv de mest uforudsigelige motiver uden besvær.


Smart tilslutning

Med indbygget Bluetooth og Wi-Fi kan EOS R5 (5 Ghz Wi-Fi8) og EOS R6 (2,4 Ghz Wi-Fi8) nemt oprette forbindelse til en smartphone eller et netværk, så man hurtigt kan dele filer eller overføre via FTP/FTPS. Med denne funktionalitet kan kameraerne også fjernbetjenes vha. Camera Connect-app'en og EOS Utility-app'en og forbindes til en PC eller Mac via Wi-Fi, eller vha. high-speed USB 3.1 Gen 2. Eftersom levering af indhold er lige så vigtig som billed- og videooptagelse, understøtter EOS R5 og EOS R6 automatisk overførelse af billedfiler fra kameraet til image.canon cloud-platformen, så brugere nemt kan dele og printe billeder eller integrere med Google Fotos-9 eller Adobe Creative Cloud-9workflows.

EOS R5: Ingen kompromis

EOS R5 er et hidtil uset skridt fremad inden for spejlløse kamerateknologier og er det EOS-kamera med den højeste opløsning nogensinde6. DIGIC X-processoren, CMOS-sensoren og RF-objektiver kombineres for at fremme samtlige billedkvalitetsaspekter og til at opnå en opløsning på over 45 megapixel. Op til 100 % AF-dækning7 med 5.940 valgbare AF-punkter og et ISO-område på 100-51200 holder motiverne i knivskarp fokus, selv ved ekstremt svage lysforhold. De dobbelte kortslots understøtter et High-speed CFexpress- og et SD UHS II-kort, som huses i et vejrforseglet kamerahus i magnesium.

Professionelle kan fange forbløffende 8K 12-bit RAW-videoer internt ved at bruge sensorens fulde bredde, så de kan opnå ægte, biograflignende output – med kontinuerlig øje- og ansigts-AF-sporing af mennesker og dyr. EOS R5 sætter også nye standarder for videofotografer, der optager i 4K. Fang 4K DCI (fullframe) og 4K UHD ved billedhastigheder op til 120p (119,88 fps) i 4:2:2 10-bits kvalitet, og få jævne slowmotion-billeder i høj opløsning med fuld AF-ydeevne. Brugere, der er på udkig efter den ultimative 4K-kvalitet, kan bruge 4K HQ til at gengive utrolige detaljer ved billedhastigheder op til 30p gennem internt at oversample 8K-videoer.

8K RAW intern videooptagelse op til 29,97 fps (ikke-beskåret)
8K intern videooptagelse op til 29,97 fps (ikke-beskåret) i 4:2:2 10-bit Canon Log (H.265) eller 4:2:2 10-bit HDR PQ (H.265)
4K intern videooptagelse op til 119,88 fps (ikke-beskåret) i 4:2:2 10-bit Canon Log (H.265) eller 4:2:2 10-bit HDR PQ (H.265)
4:2:2 10-bit i Canon Log eller 4:2:2 10-bit HDR PQ-output via HDMI ved 4K 59,94 fps

Efter feedback fra brugerne vender joystick tilbage til EOS R5 – sammen med Touch and Drag AF, som betjenes fra 3,2" Vari-Angle-touchscreenen med 2,1 mio. punkters opløsning. Dual Pixel RAW understøttes også, hvilket forbedrer de kreative muligheder, eftersom man kan rette fokus og kontrast i baggrunden og ændre belysningen i portrætter efter optagelse. Den elektroniske, 0,5" store søger opdaterer ved 120 fps med 5,76 mio. punkters opløsning, hvilket giver et forbløffende realistisk syn af verden sammenlignet med en optisk søger.

EOS R6: Allround funktionalitet

EOS R6, ligesom EOS R5, demonstrerer EOS R-systemets fantastiske egenskaber og giver entusiaster muligheden for at tage knivskarpe billeder og optage film håndholdt. Med en klasseførende hastighed og fullframe-kvalitet er EOS R6 et effektivt og alsidigt kamera, der langt overgår forventningerne af entusiaster og semi-professionelle fotografer i alle genrer. Sport- og wildlife-entusiaster kan fange hurtigt bevægende action ved hastigheder op til 20 billeder/sek.1, med fleksibiliteten til at vælge op til 6.072 AF-punkter og bruge deep learning-baseret automatisk AF-sporing af ansigter, øjne og dyr. CMOS-sensoren med 20,1 Megapixel opløsning deler mange teknologier og ydeevnen, som man kender fra EOS-1D X Mark III, med et Auto ISO-område på 100-102400, der giver brugere ekstra fleksibilitet og valgmuligheder til at fremstille klare billeder, selv i de mest krævende lysforhold, som for eksempel ved bryllupper og indendørsarrangementer.

Det innovative EOS R6 kan optage film i 4K UHD-opløsning ved op til 59,94 fps, som opnås gennem oversampling fra 5,1K, så content creators kan imødekomme den stigende efterspørgsel efter både at kunne fremstille stillbilleder og film. Få glæde af utrolige slowmotion-billeder med AF-understøttelse, når man bruger Full HD ved op til 119,88 fps. Under filmoptagelse kan zebra-displayet bruges som guide til eksponeringsjustering – noget der er særligt nyttigt under forhold, der typisk resulterer i overeksponerende højlys. Med muligheden for at optage internt i 8-bit H.264 eller 10-bit YCbCr 4:2:2 H.265 og Canon Log kan brugerne opleve den ultimative fleksibilitet i efterredigeringsprocessen.


Den 0,5" store elektroniske søger med 3,69 mio. punkter opdaterer ved op til 120 fps, så fotografer oplever et minimum af forsinkelser, når de arbejder ved sportsbegivenheder, og får en transparent og hurtig visning af motiverne. Kameraets 3" Vari-Angle LCD-skærm med 1,62 mio. punkter opfordrer til optagelse fra kreative vinkler. Med dobbelte kortslots kan brugere benytte 2 SD UHS II-kort og hurtigt og sikkert optage på begge kort samtidig og i forskellige formater.


Lancering af tre nye EOS-tilbehør

LP-E6NH
Batteriet i EOS R5 og EOS R6 har en længere levetid og er kompatibelt med eksisterende kameraer, der bruger LP-E6-batterier. LP-E6NH erstatter LP-E6N og har 14 % højere kapacitet, der når 2130 mAh, så brugere kan optage i længere tid, samtidig med at det bevarer kompatibilitet med eksisterende produkter og tilbehør.
BG-R10-batterigreb


Muliggør længere, uafbrudt optagelse med EOS R5 og EOS R6, ideelt til bryllups-, wildlife- og nyhedsfotografer. Med det nye batterigreb kan brugere få strøm fra to batterier (LP-E6/N/NH) til deres kamera. Grebet tilbyder desuden dobbelte betjeningsmuligheder for nemmere lodret optagelse.

WFT-R10

En Wi-Fi-transmitter, der er kompatibel med EOS R5. Den er udformet som et batterigreb og har 2x2 MIMO-antenner, som giver hurtigere overførsel og en større rækkevidde. WFT-R10 har også forbedret netværkshåndtering, som muliggør SFTP-overførsel via Wi-Fi og gigabyte-hastigheder via en Ethernet-port.
I dag lancerer Canon også fire nye RF-objektiver og to extendere: RF 85mm F2 MACRO IS STM, RF 600mm F11 IS STM, RF 800mm F11 IS STM, RF 100-500mm F4.5-7.1L IS USM, EXTENDER RF 1.4x og EXTENDER RF 2x. imagePROGRAF PRO-300, en A3+-printer med kvalitetsfunktionerne fra den prisvindende imagePROGRAF PRO-serie, bliver også lanceret i dag.

Læs mere her:
https://www.canon.dk/cameras/eos-r5/

https://www.canon.dk/cameras/cameras/eos-r6/

 

Vejl. pris
EOS R5: DKK 36.399,00
EOS R6: DKK 21.499,00

 

Sammen med lanceringen af EOS R5 og EOS R6 – to nye kameraer i Canons revolutionerende EOS R-system, der redefinerer spejlløsfotografering – præsenterer Canon i dag også fire nye RF-objektiver og to nye RF-extendere. De nye objektiver tilføjer ikke alene muligheden for telefotografering til den innovative serie af RF-objektiver, men giver også både professionelle og entusiaster flere kreative portræt- og makrofotograferingsmuligheder.

Dagens tilføjelser fremhæver Canons fortløbende engagement i EOS R-systemet og RF-fatningen og drager lige som det øvrige RF-sortiment fordel af systemet. Med de nye objektiver og extendere kan fotografer få glæde af endnu mere kvalitet, ydeevne og kreativitet.

RF-sortimentet omfatter nu også:

RF 100-500mm F4.5-7.1L IS USM – et kompakt og alsidigt telefotoobjektiv i L-serien med et stort zoomområde, utrolig billedkvalitet, 5-stops IS, hurtige Dual Nano USM, vejrforsegling og en objektivkontrolring, der giver bedre og mere fleksibel betjening.

RF 600mm F11 IS STM og RF 800mm F11 IS STM – verdens letteste autofokusobjektiver med en brændvidde på henholdsvis 600mm[1] og 800mm[2].Med supertelefoto-brændvidder, fuld autofokus[3] og billedstabilisering kan entusiaster tage utroligt skarpe og smukke billeder på lang afstand. I kombination med de to nye RF-extendere – EXTENDER RF 1.4x og EXTENDER RF 2x – kan objektiverne nå en optisk brændvidde på hele 1200mm (RF 600mm F11 IS STM) og 1600mm (RF 800mm F11 IS STM). Dette giver entusiaster endnu mere fleksibilitet og endnu flere kreative muligheder, samtidig med at de kan opretholde AF. Disse egenskaber gør objektiverne til et perfekt valg til en lang række motiver – fra dyreliv til fly og endda fotografering af månen.

RF 85mm F2 MACRO IS STM – et uundværligt objektiv for entusiaster, der træder ind i EOS R-systemets univers, og som er på udkig efter at tage forbløffende portrætter og fange fine detaljer tæt på. Dette portrætobjektiv med stor blænde tilbyder 5-stops billedstabilisering (eller 8-stops billedstabilisering, når det bruges sammen med EOS R5/EOS R6) og makrofotografering – to unikke egenskaber, som ikke ses hos objektiver af denne type fra andre fabrikanter.

EXTENDER RF 1.4x og EXTENDER RF 2x – to højtydende og holdbare extendere med ny optik, der er udviklet til at udvide mulighederne med de nye objektiver RF 100-500mm F4.5-7.1L IS USM, RF 600mm F11 IS STM og RF 800mm F11 IS STM. Med begge extendere kan professionelle udvide zoomområdet af kompatible objektiver, samtidig med at de kan opretholde billedkvaliteten og hastigheden fra RF-fatningen.

RF 100-500mm F4.5-7.1L IS USM – et kompakt og alsidigt telefotozoomobjektiv

RF 100-500mm F4.5-7.1L IS USM er det nye, førende RF-teleobjektiv i L-serien og er ideelt til entusiaster og professionelle, der fotografer sport, dyreliv og fly, og som kræver et driftssikkert, holdbart og kompakt objektiv. Til dem, der ønsker at udvide 100-500mm-zoomområdet, er RF 100-500mm F4.5-7.1L IS USM kompatibelt med de nye EXTENDER RF 1.4x og EXTENDER RF 2x– så man kan få endnu mere rækkevidde og kreativ frihed.

Med ét Super UD-linseelement og seks UD-linseelementer holder objektivet kromatisk aberration og ghosting/flare nede på en effektiv måde i hele zoomområdet, hvilket giver billedkvalitet med høj opløsning og høj kontrast fra en maksimal blænde. Derudover opnår RF 100-500mm F4.5-7.1L IS USM forbedrede og rystefri billeder takket være en 5-stops IS (eller 6-stops IS med EOS R5 og EOS R6[4]), hvilket er ideelt til håndholdte optagelser ved lange brændvidder eller langsomme lukkertider.

Takket være Dual Nano USM AF-motorteknologien opnår teleobjektivet hurtig og nøjagtig autofokus uden at støje – perfekt til fotografering af dyreliv og uafbrudt filmoptagelse. Derudover sørger Canons innovative, elektroniske fokussystem for at give forbedret nærfokusering ned til 0,9 m.

Som standard på alle andre RF-objektiver har RF 100-500mm F4.5-7.1L IS USM også en programmerbar objektivkontrolring, så fotografer kan ændre indstillinger uden at tage øjet væk fra søgeren. Med den justerbare og drejelige zoomring kan man gøre zoomhandlingen mere løs eller fast afhængigt af fotografens behov – perfekt til dem, der er på farten. Som et objektiv i L-serien har det også Canons anerkendte vejrforsegling, så det kan bruges under alle forhold.

RF 600mm F11 IS STM og RF 800mm F11 IS STM – utroligt lette supertelefotoobjektiver

RF 600mm F11 IS STM og RF 800mm F11 IS STM er et prismæssigt overkommeligt og let valg for entusiaster. De er nye konceptobjektiver med supertelezoomområder, så fotografer kan fange motiver langt borte i forbløffende detaljer. Med en mindste fokuseringsafstand på 4,5 m (RF 600mm F11 IS STM) og 6 m (RF 800mm F11 IS STM) kan entusiaster komme tæt på motiverne og opretholde skarp fokus. Objektivernes evne til at fange action på afstand med AF og IS kan udvides, når de bruges sammen med EXTENDER RF 1.4x og EXTENDER RF 2x. Med disse extendere kan man opnå imponerende brændvidder[5] – op til 1600m , når RF 800mm F11 IS STM kombineres med EXTENDER RF 2x.

Begge objektiver er udstyret med en optisk Image Stabilizer[6] og understøtter også Dual Pixel CMOS AF, når de bruges sammen med et spejlløst kamera fra Canon EOS R-systemet. Gennem kombinationen af disse teknologier kan superteleobjektiverne levere knivskarpe billeder – selv når man optager uden stativ eller monopod – eftersom bevægelsesslør, som forårsages af kameraets rystelser, er reduceret betydeligt.

Disse lette[7] og kompakte objektiver er eksempler på mulighederne med Canons RF-fatning. Begge objektiver bruger Diffractive Optics, og i kombination med RF-fatningen og en fast f/11-blænde fremhæver de Canons ekspertise inden for optisk innovation. Begge objektiver er blevet gendesignet og er væsentligt mindre og lettere sammenlignet med eksisterende EF-superteleobjektiver. De er udstyret med en cylinderstruktur, der udvides, når objektiverne er i brug, og trækkes nemt sammen, når de pakkes i en kamerataske[8] – perfekt til fotografer på rejsende fod.

Objektivernes STM-teknologi tilbyder ekstremt lydsvag og helt jævn fokusering – en fremragende egenskab ved videooptagelse, eftersom lyden fra objektivet holdes nede på et minimum. Ud over objektivernes brugervenlighed giver RF 600mm F11 IS STM's og RF 800mm F11 IS STM's objektivkontrolring entusiaster direkte og hurtig kontrol over Tv/eksponeringskompensation/ISO/AF[9]. Objektivernes faste blænde giver også en perfekt, cirkulær bokeh, og takket være deres store zoomområde kan fotografer sløre baggrunden tilstrækkeligt, når de fotograferer motiver i det fjerne – en enestående egenskab ved dyreportrætter, eftersom motiverne står mere frem.

RF 85mm F2 MACRO IS STM – billedskønne portrætter

Med en brændvidde på 85mm er det lette[10] RF 85mm F2 MACRO IS STM ideelt til at fange smukke portrætter med et smukt perspektiv og blød baggrund. Sammen med en f/2-blænde og fullframe får man en lille dybdeskarphed og enestående resultater – selv i svagt lys.

RF 85mm F2 MACRO IS STM tilbyder 5-stops IS (eller 8-stops med EOS R5/EOS R6) og giver entusiaster mulighed for at fotografere motiver ved en imponerende 50 % af naturlig størrelse takket være dets evne til at optage 1:2-makro. Begge egenskaber, som ikke findes på konkurrerende modeller, sikrer utrolige stillbilleder, enestående videokvalitet og suveræn alsidighed. Takket være STM-autofokus opnår RF 85mm F2 MACRO IS STM også hurtig og jævn fokus i både stillbilleder og video, hvilket gør det til det ideelle valg for entusiaster, der er nye inden for verden af spejlløs fotografering og ønsker at optage kvalitetsvideoer og skyde forbløffende billeder.

EXTENDER RF 1.4x og EXTENDER RF 2x – fortræffelige billeder, der går et skridt videre

EXTENDER RF 1.4x og EXTENDER RF 2x er til presse-, natur- og sportsfotografer, der skal fotografere motiver på lang afstand. De to extendere er driftssikre og holdbare og matcher Canons RF-objektivers ydeevne. Når de bruges sammen med kompatible objektiver, får man billeder af suveræn kvalitet.

I begge extendere finder man det avancerede glas med højt brydningsindeks og lav spredning til at styre feltkrumning og kromatisk aberration ved forstørrelse, hvilket giver den allerhøjeste billedkvalitet. De har også en optimeret objektivbelægning og trelags-, kombineret glas, der reducerer ghosting. Derudover har de to extendere en varmeskjoldsbelægning, som opretholder ydeevnen, når man optager ved høje temperaturer, og en vejrforsegling, når de bruges sammen med et kompatibelt RF-objektiv i L-serien, for at sikre overlegen optisk ydeevne. Når extenderne monteres på RF 100-500mm F4.5-7.1 L IS USM, begrænses zoomområdet til 300 til 500 mm for at forhindre, at objektivets bageste linseelementer støder ind i extenderens linseelementer.

 

Social Share