Symfonien i Byen

Peder Krabbe udstiller på Sophienholm.

 

Lyngby-Taarbæk Symfoniorkester er et af Danmarks bedste amatørsymfoniorkestre. Peder Krabbe, der både dyrker musikken som klarinettist og som fotograf, har i flere år samarbejdet med orkestret om at lave levende fotografiske skildringer af de musikalske aktiviteter. Her sætter orkestret stor pris på, at Peder Krabbe fanger stemninger, situationer, glimt i øjet, musikalske udvekslinger mellem musikerne og i det hele taget den musikskabende proces.

I løbet af 2018 har han med projektet 'Symfonien i Byen' fotograferet medlemmer af orkestret på en række markante lokaliteter i hjem-kommunen, Lyngby-Taarbæk. Det er fotografier, som adskiller sig fra de traditionelle orkesterfotografier.

Det er der nu kommet en både visuelt og musikalsk fortællende fotoudstilling ud af.

Sted: Staldloftet på Sophienholm, Nybrovej 401, Kongens Lyngby.
Fernisering: Kl 17.00 torsdag d. 27. juni 2019.

Udstillingen vises i Sophienholms åbningstider frem til medio august. Der er fri entré.'

Social Share