Præsentation af Lars Moegreen – medlem af SDF

Brugervurdering: 5 / 5

Stjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktivStjerne aktiv
 

Vi har bedt Lars Moegreen om at skrive en præsentation omkring sig selv, og hvad han arbejder med fotografisk.

 Jeg hedder Lars Moegreen, jeg startede med at fotografere da jeg var 12-13 år gammel i 1968/69. Det forgik med min fars Voigtländer VITO CLR. Som 14 årig fik jeg mit eget et Rico målsøger kamera, som ret hurtigt blev skiftet ud med mit første spejlrefleks, et Praktica PL nova IB – jeg har begge kameraer den dag i dag. Voigtländeren funger stadig. Billederne blev lavet på værelset som hurtigt kunne mørkelægges.

Jeg fik mit første billede antaget som 15. årig i det navnkundige magasin Foto og Smalfilm – et billede at en lystfisker i stormvejr – taget med Praktica og en Soligor 350 mm f 5.6 med forvalgsblænde.

Billedet Old Pilot er taget med Praktica og Soligor 350 mm på Ilford HP5, omkring 1972. Jeg fandt ret hurtigt ud af at tjene lidt ekstra ved at fotografer – fik som 16 / 17 årig små opgaver ved Vejle Amts Folkeblads lokal redaktion i Juelsminde og fotograferede også sommerhuse til udlejning i området – det gav kapital til udstyr.

I 1982 var jeg en af initiativtagerne til opstart af Juelsminde fotoklub som i hele sin tid var medlem af SDF. Klubben gik fra en fotoklub til en herrehyggeklub i slutningen af halvfemserne – men min fotointeresse var ikke gået i stå, så det blev til et års tid som personligmedlem af SDF og derefter medlemskab af Fotoklubben Filmrullen Horsens – hvor jeg nu har posten som billede sekretær.


Det at være med i en fotoklub og SDF giver inspiration til nye billeder/ måder at fotografere på mv. og så, ikke mindst det sociale samvær med nogen man har interessefælleskab med.


Mine fortrukne motivemner er landskaber – gerne kystlandskaber, arkitektur, gammelt forfald og street fotografering – Jeg har ofte en ide om hvordan mit billede skal se ud inden/når jeg tager det. Det betyder så, at jeg ofte må redigere med lidt ekstra skyer eller helt anden himmel – eller tilføre / fjerne elementer, så jeg får mit billede, som jeg synes det skal være.

Jeg deltager lidt i udenlandske saloner, men tilstræber altid at deltage i Jyske og Den Nationale eller andre danske saloner/udstillinger som f.eks. Til Kanten.

Se flere af mine billeder:

Filmrullens hjemmeside, klik her

SDF's hjemmeside, klik her

 



 

 

 

 

 

 

 

Social Share